Skal du indbetale ekstra til din pension i 2024?
En god pension giver tryghed igennem hele livet og mulighed for at leve det liv, du drømmer om som pensionist.
Hvis du forventer, at din folkepension og arbejdsmarkedspension ikke er tilstrækkelige, kan ekstra indbetalinger give dig større økonomisk tryghed som pensionist.
Har du ikke fået sparet nok op til pension i løbet af året, kan det være en god idé at overveje, om årets overskud skal indbetales til pension eller bevares som frie midler.
Har du en indkomst, som ligger i topskatteniveau, vil en øget indbetaling til pension give dig fradrag i topskatten.
Som selvstændig kender du oftest først dit overskud i slutningen af året, og her kan det være en fordel at lave et pensionsindskud med fradrag i indeværende årsindkomst.
Der er forskellige muligheder som selvstændig erhvervsdrivende for øget indbetaling til pension med fradrag i den personlige indkomst.
Vi hjælper dig med at få et overblik over, hvor meget du kan indbetale ekstra i 2024.
-
Sidste frist for indbetaling til din pension i 2024, er mandag den 30. december 2024 kl. 12.00.