Fremtidsfuldmagt – valget er dit
Hvis du gerne selv vil have indflydelse på, hvem der skal varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold, såfremt du på et tidspunkt ikke længere selv vil være i stand til at varetage dine forhold – kan du oprette en fremtidsfuldmagt.
Så længe du som fuldmagtsgiver selv er i stand til at varetage dine forhold, ligger fremtidsfuldmagten uvirksom i Fremtidsfuldmagtsregistret.
En fremtidsfuldmagt kan nemlig oprettes af enhver, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt.
Det betyder, at du skal være i stand til at forstå og overskue konsekvenserne af at oprette en fuldmagt, som i givet fald først får virkning i fremtiden. Alle kan udpeges som fremtidsfuldmægtig, og du bestemmer selv, om du vil indsætte én eller flere fremtidsfuldmægtige.
Du skal som hovedregel selv oprette din fremtidsfuldmagt digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret
-
Vidste du, at – Fremtidsfuldmagter med fordel kan oprettes mellem ægtefæller og samlevende, men også mellem forældre og deres børn. I princippet bestemmer du selv