Skip to main content

Privatpolitik

1. INTRODUKTION

1.1 Denne politik har til formål at oplyse dig om, hvordan Finansrådgiverne – forsikringsmægler A/S, CVR-nr. 39316102 (“Finansrådgiverne”, “os”, “vores”, “vi”) indsamler og behandler oplysninger om dig, som vi har modtaget fra dig eller vi har indsamlet fra dig gennem vores hjemmeside: https://finansraadgiverne.dk/ (”Hjemmesiden”, ”hjemmeside”)

1.2 Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, som vi er underlagt, herunder den Generelle Databeskyttelsesforordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri bevægelighed for sådanne oplysninger (herefter ”GDPR”) og databeskyttelsesloven.

1.3 Finansrådgiverne er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til Finansrådgiverne kan ske via kontaktoplysningerne anført under pkt.9.

2. HVILKE PERSONOPLYSNINGER INDSAMLER VI TIL HVILKE FORMÅL OG RETSGRUNDLAGET FOR BEHANDLINGEN

2.1 Når du, din arbejdsgiver eller øvrige tredjeparter på vegne af dig kommunikerer med os, registrerer vi dit navn, adresse, telefonnummer, e-mail, evt. brugeroplysninger til vores hjemmeside, og dét din henvendelse vedrører, samt information og adresse på pensionsselskab, du benytter.

2.1.1 Formålet er at være i stand til at kontakte dig med henblik på at levere den ydelse, du har efterspurgt og i øvrigt at kommunikere med dig.

2.1.2 Denne behandling er nødvendig for at opfylde vores kontraktlige forpligtelser samt gennemføre foranstaltninger forud for indgåelsen af en aftale, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. For henvendelser af mere generel karakter, eller som i øvrigt ikke knytter sig til indgåelse eller opfyldelse af en kontrakt, behandler vi oplysningerne, da den er nødvendig for at forfølge vores legitime interesse i at kommunikere med dig og besvare dine henvendelser, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.

2.2 For at kunne tilbyde dig vores rådgivning og indgå aftale med dig, vil du blive bedt om at oplyse dit CPR-nummer. Vi har behov for dit CPR-nummer for at kunne identificere dig over for det pågældende pensionsselskab. Behandling af dit CPR-nummer er betinget af dit samtykke. 2.2.1 Retsgrundlaget for behandlingen er dit samtykke jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2 nr. 2.

2.3 I forbindelse med vores rådgivning, kan vi indsamle oplysninger om dig som f.eks. civilstatus og husstand, lønoplysninger, stillingsbeskrivelse, herunder oplysning om ansættelsesdato, anciennitet og oplysninger om eventuel fratrædelse, nuværende pensionsaftaler og forsikringsdækning, herunder skadeshistorik. Indsamlingen vil afhænge af hvilken ydelse, vi tilbyder dig. I visse tilfælde vil vi indsamle oplysninger om dine skatteforhold. 2.3.1 Formålet er at være i stand til at kunne tilbyde rådgivning til dig, og indgå aftale med dig, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b.

2.4 I visse tilfælde kan vi have behov for at indsamle oplysninger om dit helbred. Dette vil f.eks. være oplysninger om erhvervsevnetab eller andre forhold der er relevante ift. at vi kan yde dig rådgivning i forbindelse med passende forsikringsdækning. 2.4.1 Behandling af helbredsoplysninger kan kun ske på baggrund af dit udtrykkelige samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra a.

2.5 For at kunne yde den bedste rådgivning, har vi i visse tilfælde behov for at indsamle oplysninger om dit fagforeningsmæssige tilhørsforhold. 2.5.1 Behandling af oplysninger om dit fagforeningsmæssige tilhørsforhold kan kun ske på baggrund af dit udtrykkelige samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra a.

2.6 Når du anvender vores hjemmeside, kan vi indsamle information om dig, herunder ved hjælp af cookies. Vi anvender kun cookies – udover teknisk nødvendige cookies – hvis du har givet dit samtykke hertil. Du kan finde flere oplysninger om vores brug af cookies i vores cookiedeklaration på www.finansraadgiverne.dk. Vi indsamler bl.a. oplysninger om din IP- adresse, dine logindata og tidspunkt, browser type og version, tidszone og netværkslokation, og andre oplysninger om de enheder du benytter til at tilgå vores hjemmeside og platforme. Vi indsamler også information om, hvordan du bruger og interagerer med vores hjemmeside. 2.6.1 Formålet er at varetage vores interesse i at bruge dataanalyse til at forbedre vores hjemmeside, produkter, tjenester, marketing, kundeforhold- og oplevelser. 2.6.2 Retsgrundlaget er jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. Brugen af cookies er baseret på dit samtykke.

2.7 Såfremt Finansrådgiverne ønsker at behandle dine personoplysninger til andre formål end det, personoplysningerne oprindeligt er indsamlet til, vil Finansrådgiverne forud for den videre behandling give dig oplysninger om dette formål.

3. HVOR STAMMER DINE OPLYSNINGER FRA

3.1 Vi vil i de fleste tilfælde indsamle oplysningerne direkte fra dig. Vi vil dog også indsamle oplysninger om dig fra andre kilder, herunder fra din arbejdsgiver, dit forsikringsselskab og dit pensionsselskab.

3.2 Når du interagerer med vores hjemmeside, kan vi indsamle tekniske data om dit udstyr, browseraktivitet og mønstre. Vi indsamler disse personlige data ved hjælp af cookies og andre lignende teknologier. Vi kan også modtage tekniske data om dig, hvis du besøger andre websteder, der bruger vores cookies. Vi bruger cookies og andre lignende teknologier for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse, når du interagerer med Hjemmesiden eller kommunikerer med os via e-mail.

4. MODTAGERE AF PERSONOPLYSNINGER

4.1 Dine personoplysninger kan overlades til de valgte forsikrings- og pensionsselskaber i forbindelse med administration, ændring og ophør af forsikring og dit pensionsforhold samt i forbindelse med bistand i skadestilfælde og andre pensions og forsikringsrelevante begivenheder.

4.2 Dine personoplysninger videregives til tredjeparter, som behandler personoplysninger på vegne af Finansrådgiverne og derfor fungerer som vores databehandlere. Dette kan være hostingudbydere og cookieleverandører. Vi har indgået databehandleraftaler, der er i overensstemmelse med artikel 28 i GDPR, med alle vores databehandlere for at sikre, at disse databehandlere implementerer passende organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger på en sådan måde, at behandlingen er i overensstemmelse med kravene i GDPR og sikrer beskyttelsen af dine rettigheder.

4.3 Dine personoplysninger kan endvidere videregives til vores advokater, forsikringsselskaber, revisorer og samarbejdspartnere, SKAT og andre offentlige myndigheder i det omfang, det er nødvendigt, eller hvis vi er forpligtet til at videregive oplysningerne i henhold til lov.

4.4 Dine personoplysninger kan endvidere videregives til myndigheder, i det omfang det følger af en retlig forpligtelse, og er nødvendigt for at udføre den opgave, Finansrådgiverne har fået pålagt eller er nødvendigt for, at vi kan forfølge en legitim interesse.

5. TREDJELANDSOVERFØRSEL

5.1 Vi overfører ikke dine personoplysninger til modtagere udenfor EU eller EØS, medmindre vi har sikret overholdelse af GDPR, kapitel V.

5.2 Nogle af vores leverandører er etableret uden for EØS, herunder i USA, så deres behandling af dine personoplysninger vil indebære en overførsel af data uden for EØS. For at sikre, at dine personoplysninger nyder tilstrækkelig beskyttelse, har vi sikret os, at der er implementeret sikkerhedsforanstaltninger, som muliggør overførslen, herunder hvor EU- Kommissionen har fastslået, at det pågældende tredjeland har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau; eller ved brug af EU-Kommissionens godkende Standardkontraktbestemmelser (”SCCs”), som giver personoplysninger en, i det væsentligste, tilsvarende beskyttelse, som i Europa.

5.3 Hvis du ønsker yderligere information om vores databehandlere, der er etableret uden for EØS, og de sikkerhedsforanstaltninger, der er etableret for at muliggøre overførslen af personoplysninger, kan du sende din forespørgsel til os på kontakt@finansraadgiverne.dk.

6. DINE RETTIGHEDER

6.1 Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi som dataansvarlig oplyse dig om dine rettigheder.

6.2 Retten til indsigt
6.2.1 Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysninger om , hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.

6.2.2 Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til os via af kontaktoplysningerne angivet under pkt. 9. Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.

6.3 Retten til berigtigelse
6.3.1 Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordrer vi dig til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive berigtiget.

6.4 Retten til sletning
6.4.1 I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, f.eks. hvis du trækker dit samtykke tilbage, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, f.eks. for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

6.5 Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
6.5.1 Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, f.eks. hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.

6.6 Retten til dataportabilitet
6.6.1 Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

6.7 Retten til indsigelse
6.7.1 Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, som vi behandler om dig, og vi ikke kan påvise andre lovlige grunde til fortsat behandling.

6.7.2 Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser.

6.8 Retten til at trække samtykke tilbage
6.8.1 Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage, som du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder til den behandling, der er nødvendig for at yde vores rådgivning til dig. Hvis du ønsker at trække dit samtykke tilbage, beder vi dig kontakte os via af kontaktoplysningerne angivet under pkt. 9. Vær opmærksom på, at vi ikke vil være i stand til at yde vores rådgivning til dig, hvis du trækker dit samtykke tilbage.

6.9 Retten til at klage
6.9.1 Du har ret til at klage til din lokale tilsynsmyndighed, hvis du er utilfreds med vores måde at behandle dine personoplysninger på. I Danmark kan du klage til Datatilsynet – du kan se mere her: https://www.datatilsynet.dk/borger/klage/saadan-klager-du.

7. SLETNING AF PERSONOPLYSNINGER

7.1 Oplysninger indsamlet om din brug af Hjemmesiden jf. pkt. 2.6. slettes senest, når du ikke har gjort brug af Hjemmesiden i 2 år.

7.2 Oplysninger indsamlet i forbindelse med rådgivning, vi har ydet, jf. pkt. 2, vil som udgangspunkt blive slettet 3 år efter dit kundeforhold er ophørt hos os. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, f.eks. hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.

8. SIKKERHED

8.1 Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.

8.2 Kun medarbejdere, der har et relevant og sagligt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til disse.

9. KONTAKTOPLYSNINGER

9.1 Finansrådgiverne er dataansvarlig for de personoplysninger, som indsamles via Hjemmesiden, vores nyhedsbrev eller i forbindelse med vores rådgivning.

9.2 Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne information eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i pkt. 6, kan du kontakte:

Finansrådgiverne – forsikringsmægler A/S
39316102
Kirkebjerg Parkvej 9, 2605 Brøndby
kontakt@finansraadgiverne.dk
+45 71 960 960

10. ÆNDRINGER I DENNE INFORMATION

10.1 Såfremt vi foretager ændringer i nærværende privatlivspolitik, vil du blive orienteret om det pr. mail. Vores privatlivspolitik kan altid findes på http://www.finansraadgiverne.dk.

11. VERSIONER

11.1 Dette er version 1 af Finansrådgivernes privatlivspolitik, dateret den 17. januar 2023.